Hvilken type af cykelholder skal jeg vælge?
Der findes en del forskellige typer af cykelholdere, og hvilken type du skal vælge kommer helt an på hvilken bil du har, og hvad dit behov til en cykelholder er.
De tre mest populære typer af cykelholdere er følgende:
- Cykelholder til anhængertræk
- Cykelholder til tag
- Cykelholder til bagklap
For at blive mere afklaret med, hvilken type af cykelholder der passer bedst til dig, så vil vi lave en kort gennemgang af disse tre cykelholder typer, og beskrive hvilke fordele de hver især har.
Cykelholder til anhængertræk
Hvis din bil er udstyret med et anhængertræk, så er en cykelholder til anhængertrækket i 80% af tilfældene at foretrække.
Denne løsning er generelt nem at montere på bilen, og selve cykelholderen er også nem at montere cykler på.
Det tager ikke andet end et par minutter, at monterer en cykelholder på et anhængertræk, og derudover er en cykelholder til anhængertrækket også i en god arbejdshøjde, hvilke betyder det er nemt at af- og påmonterer cykler på denne type cykelholder.
En cykelholder til anhængertrækket er helt klart den cykelholder type vi ser mest i Danmark, hvilke bl.a. skyldes de mange fordele denne type har.
Cykelholder til tag
En cykelholder til tag bliver ofte brugt, hvis bilen ikke er udstyret med et anhængertræk, eller der skal monteres noget andet på anhængertrækket såsom en campingvogn, trailer, hestetrailer, osv.
En cykelholder til tag giver fuldt udsyn ud af bagruden, og derudover får du også fuld adgang til bagagerummet.
En ulempe ved denne type cykelholder, er at den øger vindmodstanden, og har en dårlig arbejdsposition.
Hvis du vælger denne cykelholder type, så skal du være
opmærksom på, at du skal undersøge om din bils tag kan holde til at havde cykler
på taget.
Du kan finde maks. tilladte vægt på taget, i bilens manual bog.
Cykelholder til bagklap
Har du en bil der ikke er udstyret med et anhængertræk, men ønsker alle de samme fordele som en cykelholder til anhængertræk, så er cykelholder til bagklap en god løsning.
En cykelholder til bagklap bliver fastgjort via et system med remme og kroge, der bliver monteret på bilens bagklap.
Monteringen af cykelholder til bagklap er forholdsvis nem og hurtig, og kan monteres uden de store problemer.
De fleste cykelholdere til bagklap er alsidige og passer til de fleste biler.
I nogle tilfælde kan cykelholderen dække for bilens nummerplade, så der kan være behov for at købe en ekstra nummerplade der kan monteres synligt på cykelholderen.