Skal du lease eller købe din næste bil?
Dette indhold er sponsoreret
Hvis du snart skal have ny bil, er du måske begyndt at overveje, hvordan du skal finansiere den, hvilken bil det skal være og lignende. Det er efterhånden blevet ret populært at lease frem for at købe en bil, hvorfor det kan være svært at finde ud af, om du skal vælge at købe eller lease din næste bil. Valget afhænger meget af, om du har nogle specifikke krav til bilen, hvor langt du kører i den samt din privatøkonomi. Hvis du overvejer at lease din næste bil, er bør du have helt styr på, hvad leasing er, fordele og ulemper ved leasing, samt hvilke forskellige leasingtyper, som du kan vælge imellem, inden du underskriver en leasingkontrakt. Du kan blandt andet skaffe denne viden hos Tjekbil eller læse med her.
Køb af bil
En af fordelene ved at købe din næste bil er, at du selv bestemmer, hvor længe du vil beholde bilen og hvor mange kilometer, du kører i den. Omvendt står du dog selv for service og vedligholdelse af bilen. Du kan også ofte vælge at tilkøbe en service- og reparationsaftale, når du køber en bil ud over de 2 års reklamtionsret og garanti, som du får med i købet.
I perioder med lave brugtvognspriser kan det måske også betale sig at købe en brugt bil frem for en ny, for markedet kan dermed have presset en lidt dyrere og bedre vedligeholdt brugt bil ned i pris. Hvis du køber en brugt bil, er det dog vigtigt først at undersøge, om bilens stand og sikkerhed er acceptabelt, da sikkerheden på nye biler ofte er højere end på brugte biler.
Hvad er leasing?
Når du leaser en bil, køber du den ikke, men betaler derimod et månedligt beløb for brugsretten til bilen i en aftalt periode. Man kan derfor sige, at leasing af en bil helt forenklet er det samme som at leje den. Ved leasing af bil henter du blot bilen, som du kunne tænke dig, og afleverer den igen, når den aftalte periode er ophørt. Det månedlige beløb indebærer også service og vedligeholdelse af bilen, så du slipper for bekymringer om uforudsete biludgifter. Når du leaser en bil, skal du dog kunne forudsige dit kørselsbehov rimelig nøjagtigt i den periode, hvor du har brugsretten til bilen. Det indgår nemlig i leasingkontrakten, og man skal oftest betale et ekstra gebyr, hvis man overskrider det aftalte antal kilometre.
Leasingtyper
Privatleasing er den mest populære leasingtype. Her “lejer” du i princippet bilen hos en leasingforhandler, typisk i en periode mellem 1 til 3 år. Du betaler et engangsbeløb for at få bilen, hvorefter du blot betaler det månedlige beløb. Du beholder altså dermed alle fordelene ved at være bilejer, men undgår at skulle stå for det økonomiske besvær forbundet med service og vedligeholdelse.
Erhvervsleasing er en leasingtype, hvor din arbejdsplads leaser en bil til din rådighed uden at skulle købe bilen selv. Det er derfor også både firmaet og dig, som har brugsret til bilen, og du kan kun bruge bilen i forbindelse med dit arbejde. Hvis du ønsker at bruge bilen privat, vil du blive beskattet af fri bil.
Flexleasing er ideel til dig, hvis du holder af eksklusive biler. Fordi registreringsafgiften er meget høj på nye biler, er det meget dyrt at købe en ny bil i særklasse. Med flexleasing nøjes du kun med at betale en lille procentdel af registreringsafgiften i det månedlige beløb. På den måde kan du måske få råd til køre rundt i en eksklusiv bil alligevel.
Minileasing er ideel til dig, hvis du holder af at prøve mange biler og ofte gerne vil udskifte bilen, som du kører i. I modsætning til andre leasingformer, hvor du ofte leaser for en længere periode, er minileasing for kortere perioder og op til 6 måneder. Derudover er der ofte heller ikke noget engangsbeløb.
Splitleasing er en leasingtype, hvor kontrakten og biludgifterne deles mellem firmakørsel og privatkørsel. Leasingselskabet køber bilen og udformer derefter to kontrakter; én til dig og ét til dit firma. Leasingkontrakterne dækker således både for privat brug og erhvervsmæssig brug.
Releasing er leasing af brugte biler, som dog sjældent er mere end tre år gamle. Du leaser en bil, der er afleveret af en bruger inden periodens udløb, således at du overtager leasingkontrakten. Derfor betaler du også enten lav eller ingen udbetaling, fordi den første bruger allerede har betalt.
Fordele og ulemper ved leasing
Der er både fordele og ulemper ved leasing af bil, hvorfor det er vigtigt at overveje dine muligheder nøje, inden du beslutter, om du skal købe eller lease din næste bil. Nedenfor er opstillet en liste over fordele og ulemper ved leasing, som eventuelt kan hjælpe dig med at træffe valget.
Fordele ved leasing af bil
- Du slipper for udgifter i forbindelse med service og vedligeholdelse af bilen
- Du kender dine månedlige biludgifter
- Det er nemt at skifte bil i forhold til at eje en bil
Ulemper ved leasing af bil
- Du kan ikke frit køre de kilometre, som du har lyst til
- Der er en risiko for ekstragebyrer ved overkørte kilometre
- Du kan blive låst i lange, ufleksible kontrakter